Tiff fejrer syv års fødselsdag for tre butikker samt den i Aabybro Centret

Af Martin Frandsen

 

Torsdag 27. februar er det syv år siden, at Tine Voigt Madsen på en og samme dag overtog tre modebutikker, som siden er blevet til fire forretninger, og det fejrer Tiff med manér.

Gaver til de første kunder
Faktisk tyvstarter udsalget med de mange gode tilbud allerede torsdag 20. februar, men dagen markeres for alvor med udlevering af 50 gratis goodiebags med lækkerier til de første 50 kunder på fødselsdagen 27. februar.

To modeshows i Aabybro
Desuden fortætter fødselsdagsfesten hos Tiff i den efterfølgende uge med modeshows med flot tøj til moderigtige kvinder i alle fire butikker i løbet af marts.
I alt 600 kvinder vil opleve de otte modeshows, og i Aabybro finder det sted 3. og 4. marts.

Tre butikker på tre dage
Tina Voigt Madsen har hele sit arbejdsliv været inden for butiksbranchen og fik for syv år siden tilbud om at overtage tre butikker – og det gjorde hun 2., 3. og 4. februar 2013 efter sin daværende arbejdsgiver, Mikkel, der som indehaver af i alt 18 forretninger blev ramt af sygdom.

Klar på opgaven
Betænkningstiden hos Tina Voigt Madsen var kort.
– Jeg tænkte først, hvorfor gøre det? Men på den anden side havde jeg jo været med til at drive mange forretninger i mange år, så det skulle vel ikke være et problem at styre 3-4 butikker, fortæller hun.
Ud over Aabybro så er Tiff til stede i Vodskov, Auning og Hornslet samt på nettet, selvfølgelig.

Handel lokalt
Og det er en positiv oplevelse at have butik i Aabybro, og nu står centret foran en spændende periode med udvikling og udvidelse.
– Derfor er det vigtigt, at kunderne fortsætter med at handle lokalt under ombygningen. Jo flere der gør det, desto flere butikker er der at handle i, når byggeriet er færdigt, siger hun.